Kirkehøjskole - da Danmark blev en kristen nation, Thorsminde kirke / Mindbo Centret

  • Thorsminde kirke / Mindbo Centret
  • 22. april 2026 09:15
Kom med til en spændende dag om Ansgar – munken, der var med til at forandre Danmark og knytte os til den kristne verden i Europa.

Program:
9.15 - 9-45: Andagt i Thorsminde kirke
10.00 - 10.30: Formiddagskaffe i Mindbo Centret, Skolegade 25. Thorsminde, 6990 Ulfborg
10.30 - 12.00: Foredrag om Ansgar ved sognepræst Torben Bramming, Ribe
12.00 - 13.00 Frokost
13.00 - 14.30 Fortsat foredrag pg afsluttende spørgsmål og debat
15.00 - 15.15 Afslutning og tak for i dag

Pris: 100 kr. pr. person (betales kontant på dagen)
Tilmelding: Af hensyn til forplejning er tilmelding nødvendig hos Tove senest den 16. april på telefon 26651137 eller på mail [email protected]

ALLE ER HJERTELIGT VELKOMNE

Da Ansgar sendes med den nydøbte og nykronede danske kong Harald Klak i år 826, bliver Danmark til som kristen nation. Her forbindes kongehus og kirke første gang. I foredraget vil vi møde munken og ærkebispen Ansgar, som gennem sit dramatiske liv, blev Nordens apostel. Men ved Ansgars mission blev Danmark også bundet til kristenheden i Europa og den forbindelse ændrede det danske samfund grundlæggende i synet på tid, på medmennesket og på de svage.

Dagen vil være både spændende og inspirerende – og kan samtidig ses som en oplagt optakt til Folkemødet i Ribe, som afholdes fra den 21.–24. maj 2026.

Med venlig hilsen menighedsrådene i sognene Ulfborg, Hover-Thorsted, Tim -Stadil - Vedersø, Ølstrup, Vemb, Gørding, Bur, Staby-Madum, Husby og Sønder Nissum/Thorsminde