- På havnen i Thorsminde
- 30. august 2017 15:00
Salmesang på havnen i Thorsminde kl.15 og foredrag i Kaj Munks præstegård i Vedersø kl.19.30 v. Elof Westergaard
I anledning af 500 – året for reformation er en række menigheder fra Vadehavet til Norskehavet gået sammen om at skabe en kæde af fællessang, møder og bogudgivelse, hvor der sættes fokus på en række lutherske salmedigtere, som har haft deres virke langs Vestkysten.
Salmesangen blev det mest markante og succesfulde fænomen i den lutherske reformation. Alle – kvinder, mænd, børn, høj og lav skulle synge i samme menighed på samme vilkår. Salmebøger og salmer lært udenad blev hver mands eje. Derfor har den lutherske salmesang betydet noget afgørende for vor kirkes og samfunds udvikling.
K.L. Aastrup (1899-1980) og Kaj Munk (1898 -1944) virkede begge som præster, forfattere og salmedigtere, ved Vestkysten i den samme periode i forrige århundrede.
Det er udgangspunktet for arrangementerne i Thorsminde og Vedersø:
Program:
kl.15.00 Salmesang på havnen i Thorsminde.
Alle som har lyst til at synge salmer i fællesskab med andre, under ledelse af sangpædagog, Jon Hollesen er velkomne. Mødested: Thorsminde kirke, Kirkevej 3
Kl.17.00. Ankomst til Kaj Munks Præstegård, Vesterhavsvej 7, 6990 Ulfborg
kl.17.30: Jon Høgh fortæller om Kaj Munk og præstegården.
kl.18.00: Let traktement: Tre snitter med kaffe 55 kr. /person. Drikkevarer kan købes. Tilmelding til spisning: Vedersø Kulturcenter -
[email protected] eller 61 85 14 43, - senest d.24. august.
kl.19.30: Foredrag ved biskop Elof Westergaard: ”Lyng og anemoner. K.L. Aastrup og Kaj Munk som salmedigtere i den lutherske tradition”
Alle er velkomne. Kontakt: Jakob Sandal