Gravpladstyper
På Thorsminde kirkegård er der kun mulighed for urnenedsættelse
Kistegravpladser:
Erhvervelse
og fornyelse af en gravplads på vore kirkegårde er gratis, hvilket også er
gældende for gravning og gravkastning. Derimod vil der kort efter begravelsestidspunktet
komme en regning på klargøring og pyntning af grav.
Når man
erhverver en gravplads har man pligt til at vedligeholde gravstedet i minimum
25 år (fredningsperioden), fra sidste begravelsestidspunkt.
Vedligeholdelsesforpligtelsen kan overdrages til kirkegårdens personale mod
betaling.
Erhvervelsestidspunktet
regnes altid fra den, efter erhvervelsen, førstkommende 1. januar. Ønsker man
at reservere en kistegravplads, koster dette indbetaling for vedligeholdelse.
Urnegravpladser (1m2):
Erhvervelse
og fornyelse af en gravplads på vore kirkegårde er gratis.
Når man
erhverver en gravplads har man pligt til at vedligeholde gravstedet i minimum 15
år (fredningsperioden), fra sidste urnenedsættelsestidspunkt. Vedligeholdelsesforpligtelsen
kan overdrages til kirkegårdens personale mod betaling.
Erhvervelsestidspunktet
regnes altid fra den, efter erhvervelsen, førstkommende 1. januar.
Ønsker man
at reservere en urnegravplads, koster dette indbetaling for vedligeholdelse.
Urne- og kisteplænegravsted:
Gravstedet
er placeret i et græsareal uden synlige afgrænsninger og imødekommer således
ønsket om et gravsted med et minimum af forpligtelser. Det er påbudt at
anbringe en matsleben gravsten, med huggede bogstaver, i niveau ned græsoverfladen. Stenen skal være Halmstad Granit og målene skal være 40cmx60cm. På
Husby kirkegård bruges Bohus granit og målene på stenene skal være 50cmX60cm.
Gravstedet må ikke beplantes eller pyntes på anden permanent måde. I niveau med
græsoverfladen kan der anbringes en eller to (granit)vaser til
buketter. Der må kun ved særlige mærkedage arrangeres flere vaser med buketter
end de nedgravede. Der vil til jul være mulighed for at pynte med lidt
gran og lægge en vinterkrans. Der må ikke opsættes figurer, billeder,
potteplanter eller andre effekter.
Græsset
plejes og visne blomster fjernes af kirkegårdens personale, for hvilket man
forud betaler et beløb. Kort tid efter urnenedsættelsen
vil du modtage en aftale, om denne obligatoriske vedligeholdelse, til indbetaling.
Når indbetalingen er foretaget får kirkegårdsadministrationen automatisk besked
og vedligeholdelsen træder i kraft.
Erhvervelsestidspunktet
regnes altid fra den, efter erhvervelsen, førstkommende 1. januar. Gravstedet
og brugsretten erhverves 15 år for urner og 25 år for kister
(fredningsperioden) Herefter, eller i forbindelse med evt. efterfølgende
nedsættelse af urne/kiste, viderekøbes gravstedet ved ny indbetaling for pleje
af arealet for en årrække. Ønsker man at reservere en plads i plæne,
koster dette obligatorisk indbetaling for vedligeholdelse.
Anonym urnefællesgrav:
Urnefællesgrav
er helt anonym. Det er ikke muligt at placere hverken gravsten eller planter.
På arealet kan der dog anbringes buketter. Visne blomster fjernes af
kirkegårdens personale.
Familie og
pårørende kan almindeligvis ikke deltage ved urnenedsættelsen, og placeringen
af urnen markeres ikke og vil ikke senere blive oplyst.
Gravstedet kan kun erhverves for en
fredningsperiode - 15 år.